Akutlægehelikopter i luften fra maj måned
Region Hovedstaden og Region Sjælland har i dag tildelt
kontrakten om driften af akutlægehelikopter til Falck DRF Luftambulance A/S. Selskabet skal flyve akutlægehelikopter i de to regioner de næste 1½ år
Danmarks første akutlægehelikopter kommer 1. maj i luften bemandet med en pilot, en anæ-stesilæge og en paramediciner. Helikopteren får base i Ringsted, hvor den inden for godt 20 minutter vil kunne nå frem overalt på Sjælland i døgnets lyse timer alle årets dage.
Akutlægehelikopteren er en forsøgsordning, som løber i 1½ år inklusiv evaluering. Det er en donation på op til 50 mio.kroner fra TrygFonden, som har muliggjort forsøget. Alle omkost-ninger kan holdes indenfor donationens rammer .
- Vi tror, at akutlægehelikopteren kan redde liv og skabe øget tryghed for borgerne i de to regi-oner. Ikke mindst i yderkantsområderne, hvor borgerne i en tid med øget specialisering på vores sygehuse får længere til en kvalificeret behandling, siger regionsrådsformand Steen Bach Nielsen, Region Sjælland.
- Også i meget trafikerede områder vil det vise sig om akutlægehelikopteren kan være en hjælp til at sikre, at patienterne bliver bragt direkte til det hospital, der har den rette specialiserede behandling. Forsøgsordningen vil samtidig give os et kvalificeret grundlag til at vurdere, hvor-dan en eventuel landsdækkende ordning skal implementeres og dimensioneres, supplerer regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden.
Falck DRF Luftambulance A/S har vundet udbuddet om helikopterdriften, da selskabet har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. I alt fem bød på opgaven i den offentlige ud-budsrunde, som netop er afsluttet og evalueret. Vurderingen er foretaget ud fra en vægtning mellem pris, kvalitet, leveringssikkerhed og implementeringsplan.
pm