Stjal designstole for 30.000 kr.
"7'eren", design-stolen, der er tegnet af Arne Jacobsen, er et yndet objekt, når indbrudstyve er på spil.
Således blev en virksomhed på Industriholmen 12 stole fattigere, da tyve brød ind mellem torsdag og fredag.
Kl. 09.18 blev indbruddet anmeldt. En dør var brudt op.
"7'eren" koster 2.410 i vejledende udsalgspris. Der blev altså stjålet stole til en værdi af knap 30.000 kr.