Ny succes for Alexandar Lander ved Berlins 6-dages løb
Ligesom de seneste år har Køge Cykel Ring igen haft succes ved U/17 Omnium der afvikles under Berlins 6-dags løb.
Sidste år opnåede de tidligere Køge ryttere Sebastian Lander i U/19 og Thomas Schmidt i U/17 henholdsvis en samlet sejr og en samlet 2. plads. I år deltog Alexandar Lander Køge CR, Jonas Poulsen og Elias Busk fra DCR Ballerup samt Mathias Møller fra Herning.
Omnium startede torsdag med pointløb, som Alexandar vandt helt suverænt ved bla. at tage en omgang på de øvrige ryttere som den eneste. Fredag skulle der køres progresivt pointløb hvor det ligeledes blev til en flot 3. plads til Alexandar Lander og vinderen blev Mathias Møller.
Det sidste og afgørende løb var udskildningsløb hvor Alexandar opnåede en 6. plads, ligeledes med Mathias Møller som vinder. I den samlede stilling blev det til slut en 1. plads til Mathias Møller, mens Alexandar Lander opnåede 3. pladsen.
Selvfølgelig var Alexandar Lander ærgerlig over ikke at kunne holde føringen fra første dag, men det var hans største store løb på bane i udlandet og det kan kun være tilfredsstillende i det stærke felt, som havde deltagelse af flere tyske mestre.
Danskerne kørte som et hold og hjalp hinanden alt hvad de kunne og med opbakning fra et par tusinde tilskuerer var det en kæmpe oplevelse, som den unge Køge rytter kan se tilbage på med stor glæde.
Næste store udfordring bliver i det Københavnske 6-dagsløb hvor Alexandar Lander skal køre parløb med Alexander Hjortnæs fra Hvidovre CK.
Løbet er for U/17 og U/19 og foregår over 3 dage.
pm