Tyveri af indsamlingsbøsse i Borup
Mandag middag kl. 12.51 modtog politiet anmeldelse om tyveri af en indsamlingsbøsse til Red Barnet med støtte til Haiti.
Indsamlingsbøssen stjålet fra kasseområdet i Fakta, Hovedgaden i Borup søndag aften mellem kl. 19.23 og kl. 19.51.
Indsamlingsbøssen anslås at have et indhold på 5-700 kr.
Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner, der kan hjælpe med opklaringen af denne sag. Ring 114.
pm