Anmeldte eget tyveri af diesel fra lastbil ...
Et lidt grotesk tyveri fandt lørdag aften kl. 22.05 sted i Greve. Politiet fik et opkald fra en meget nervøs 20-årig mand fra Greve, der sammen med to kammerater var omringet af en større gruppe mennesker på Greve Main ved et firma.
Politiet kom frem til stedet, og her kunne det konstateres, at den større gruppe mennesker ganske rigtigt havde omringet den 20-årige anmelder og hans to kammerater begge på 21 år og henholdsvis fra Greve og Korsør.
Det viste sig, at anmelderen og de to øvrige var i færd med at stjæle diesel fra en lastbil, og det var blevet opdaget af en gruppe mennesker, der sørgede for at de tre mænd ikke kunne stikke af fra stedet. De tre unge tyveknægte var glade, da de så politiet…
De tre blev sigtet for forsøg på tyveri og de remedier, som de havde med for at stjæle dieselolien blev taget af politiet.
pm