Våben fundet på adresse på Stevns
Onsdag aften kl. 20.40 var politiet på en adresse på Stevns hos en 36-årig mand, idet der var tilflydt politiet oplysning om, at manden havde en ulovlig pistol på stedet.
Politiet gik til retten og fik en ransagningskendelse.
Ved ransagningen fandt politiet en kaliber 22 pistol med ammunition, en gaspistol med ammunition og 10 gram canabis.
Den 36-årige blev anholdt, og erkendte sigtelsen for overtrædelse af våbenloven og lov om narko.
Han oplyste, at han havde anskaffet sig våbnene til selvforsvarsbrug.
Politiets juristvagt vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
pm