Røveri mod Q8-tankstation i Greve
Natten til mandag kl. 01.58 kom en mand ind på Q8-tanken på Mosede Strandvej i Greve.
Han truede ekspedienten med en pistol til at udlevere penge fra kasseapparatet. Efter røveriet flygtede røveren til fods i retning mod Hundige.
Røveren beskrives som mand, 16-18 år, anden etnisk baggrund end dansk, ca. 170 cm. høj, kraftig af bygning, iført blå hættetrøje med hvid skrift, blå cowboybukser med blå skrift bag på. Talte dansk med accent. Han havde et tørklæde om ansigtet.
Lokalpolitiet i Karlslunde vil gerne høre fra vidner, der har set episoden, eller som i øvrigt har oplysninger i sagen. Ring 114.