HB Køges U/18 trup på tur til Brasilien
Skal deltage i stærkt besat ungdomsturnering i Porto Alegre
HB Køges elitespillere, født i 1992 og 1993, får en enestående mulighed for at prøve sig af på højeste niveau under varmere himmelstrøg - langt væk fra de iskolde danske træningsbaner.
Den ældste U/17- og den yngste U/19-årgang danner holdet, der i dagene fra den 14.-31. januar deltager i en af de allerstørste turneringeri Sydamerika, Copa Santiago de Futebol Juvenil.
Turneringen foregår i Porto Alegre i Brasilien, hvor SAS Liga-truppens Fabinho kommer fra.
Det er Fabinho der har skaffet kontakten til arrangørerne. Fabinho er et stort navn på de kanter, og det er første gang, at der er inviteret et mandskab fra Europa til at konkurrere med de meget stærke mandskaber der deltager i turneringen.
U/18 truppen ledsages på turen af den nye U/19-træner Tommy Møller Nielsen samt assistenttræner Per Clausen.
HB Køge skal i løbet af turneringen møde klubber som America, Juventude, Belgrano, Internacional og Goias.
Den ældste U/19-årgang vil i løbet af perioden træne sammen med talenttruppen under ledelse af Per Hansen,.
Spar Lolland, talentsponsor i HB Køge, er en af sponsorerne på turen, men klubben håber flere sponsorer vil melde sig og bakke op om drømmeturen.
Det oplyser
www.hbkøge.dk
.
pm