Løbeskole er løbet i gang i Hornslet
Søndag morgen kl. 9 mødte cirka 60 morgenfriske løbere op for at lære at løbe, og efter en kort introduktion var der fælles opvarmning - og derefter afgang.
Der blev startet op på seks forskellige niveauer lige fra nystartere som aldrig har løbet før, til løbere som har ambitioner om at løbe maraton.
Man er velkommen på parkeringspladsen ved Hornslet skole søndag kl. 9 - og til den øvrige træning tirsdag og torsdag kl. 17.30.