PH lampe og "Svanen"-stol stjålet fra villa i Valløby
Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra onsdag den 13. januar kl. 07.00 til torsdag den 14. januar kl. 07.00.
Indbrud i landejendom – Lille-Skensved
.
Kl. 10.58 blev anmeldt om indbrud på Egedesvej i Lille Skensved, hvor der mellem tirsdag kl. 22.30 og onsdag kl. 11.00 var indbrud. Gerningsmændene er kommet ind ved at underbore et vindue. Pung og checkhæfte stjålet fra stedet.
Indbrud i villa – Valløby, Stevns
.
Kl. 16.58 fik politiet anmeldelse fra Sognevej, hvor der mellem onsdag kl. 07.00 og kl. 16.58 var indbrud. Et vindue brudt op og fra stedet stjålet PH-lampe, designerstol "Svanen" samt smykker.
Lokalpolitiet i Køge vil meget gerne tale med vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiet på 114.
Indbrud i villa – Greve
.
Kl. 21.43 blev anmeldt om indbrud på Pakivej i Greve, hvilket skete onsdag kl. 20.48. En rude knust til stedet. Tilsyneladende intet stjålet.
Spirituskørsel – Darup
.
Kl. 22.05 blev en 38-årig mand anholdt og sigtet for spirituskørsel ved Darup. Han blev trukket kørende i enten spirituspåvirket eller hashpåvirket tilstand på Darupvej.
Der blev udtaget en blodprøve af pågældende der blev løsladt torsdag formiddag efter at have overnattet i detentionen.