Luft mere ud, når det er koldt
Luft kraftigt ud et par gange om dagen, når det er koldt udenfor. Kulden gør indvendige overflader mere modtagelig for fugt, som kan give husstøvmider og skimmelsvamp.
Flere er tilbageholdende med at lufte ud, når termometeret når under frysepunktet. Men selvom det kan være en kølig fornemmelse at åbne vinduerne, er det ekstra vigtigt at lufte ud, når det er koldt udenfor, fortæller indeklimaekspert Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
- Jo koldere det er udenfor, jo koldere er det på de indvendige overflader, som dermed bliver mere modtagelige for fugt. Så hvis man ikke lufter ud, ophobes der fugt og den almindelige luftforurening inden døre øges, og det kan være årsag til husstøvmider og skimmelsvampsamt kvalm lugt, forklarer Lars Gunnarsen til bolius.dk.
Han mener, at drivkræfterne i forbindelse med udluftning er større om vinteren, så udluftningsperioderne kan være kortere.
Luft ud med mange åbne vinduer
Lars Gunnarsen foreslår en mere aktiv form for udluftning.
- Når det er meget koldt udenfor, kan man tillade sig at lufte ud lidt kortere end normalt, men det skal være en mere kraftig udluftning, så møbler og overflader ikke bliver kolde. Jeg anbefaler korte og kraftige udluftninger på 5-10 minutter med mange åbne vinduer, siger han til Bolius.
Det vil sige lidt kortere end de normalt anbefalede udluftninger på 10-15 minutter.
Ifølge Lars Gunnarsen skal du lufte ud 2-3 gange om dagen samt i forbindelse med særligt forurenende hændelser, som hvis du har haft mange gæster, lavet mad, været i bad, eller har støvsuget.
- Stearinlys er også en stor forureningskilde indenfor, og det er derfor ekstra vigtigt at lufte ud, hvis man tænder stearinlys, pointerer han.
Luk lidt ned for faste ventilationer om vinteren
Når det er meget koldt udenfor, kan der kommer for meget luft ind af de faste ventilationsåbninger, som f.eks. udluftningsventiler i vinduer, lofter eller vægge. Det betyder, at der skal bruges mere energi til at varme boligen op.
- Det kan derfor være nødvendigt at lukke dem lidt, når det er meget koldt udenfor. Men det er vigtigt at huske at åbne dem igen, når det bliver forår, siger Lars Gunnarsen.
ventiler i vinduer, lofter eller vægge. Det betyder, at der skal bruges mere energi til at varme boligen op.
- Det kan derfor være nødvendigt at lukke dem lidt, når det er meget koldt udenfor. Men det er vigtigt at huske at åbne dem igen, når det bliver forår, siger Lars Gunnarsen.
Gode råd om skimmelsvamp og udluftning
Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig
http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/saadan-undgaar-du-skimmelsvamp-i-din-bolig/
10 gode råd om indeklima
http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/back/17/artikel/10-gode-raad-om-indeklima/
Udluftning og naturlig ventilation
http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/udluftning-og-naturlig-ventilation/
pm