Kiloene raslede af i Køge i 2009
Medlemmerne af Weight Watchers tabte ikke mindre end 546 kilo ....
VÆGTTAB:
I 2009 har det lokale Weight Watchers hold tilsammen smidt over 546 kilo fedt.
"Er jeg villig til at betale, hvad det koster?"
Den overvejelse er medlemmerne af det lokale Weight Watchers hold sig meget bevidst, når de står foran køleskabet, og det har givet sig udslag i et samlet vægttab på hele 546 kg i 2009.
Det kan f.eks. være prisen på en stribe majonæse på makrelmadden, de vurderer – naturligvis ikke prisen i kroner og øre, men derimod, hvad en stribe fedt fra tuben koster i points.
Hver især har de fået et antal pointsat gøre godt med hver dag og kan selv bestemme, hvordan de vil bruge dem. De kan altså spise almindelig mad og drikke et glas vin, når de har lyst. Men vælges for mange fede og usunde føde- og drikkevarer, slipper deres points hurtigt op.
Konkret og nemt
- Det er meget konkret at forholde sig til og nemt at regne ud, hvad det koster i points at spise eller drikke en bestemt ting. Jeg har det altid selv i baghovedet, siger Weight Watchers Training Manager, Pernille Ager, der selv har tabt sig 60 kg med kostprogrammet.
Alle Weight Watchers konsulenter rundt om i landet har selv haft problemer med overvægt og tabt sig med programmet. Det gælder også den lokale konsulent Lis Jasmin, der fortæller, at de ugentlige møder med vejning er meget vigtige for medlemmerne:
- Mange fortæller mig, at det betyder enormt meget at mødes med ligesindede, blive motiveret, se det lykkes for andre, vende forskellige temaer og bakke hinanden op. Mange føler, at de står til ansvar for flere end sig selv, når de mødes på den måde. Det er en stor hjælp, når man går i gang med at ændre sine vaner og livsstil.
Weight Watchers har hold i det meste af Danmark - i Køge foregår det i lokaler i Adventkirken, Parkvej 13. Kontakt konsulent
Lis Jasmin.
På hjemmesiden
www.weightwatchers.dk
, kan du læse mere om Weight Watchers.