Tørstige tyve på rov igen
Præcis et døgn efter at Gevninge Pizzabar anmeldte, at de havde fået stjålet op mod 63 liter drikkevarer, anmeldte en virksomhed på Snoldelev Bygade om et lignende tilfælde. Døren til deres lager var blevet brudt op. Der var blevet stjålet fire kasser flaskeøl, fire kasser dåseøl, fire kasser dåsesodavand og 30 halvanden-liters sodavand.
Politiet mener, at indbruddet til forveksling ligner onsdagens fra Gevninge, oplyser Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.