Lokalt overskud hos Sparekassen Sjælland

Vigtigste opgave for sparekassen i år bliver at være med til at sætte gang i væksten i Roskilde

Artiklens øverste billede
Smilene er fremme hos de tre chefer fra Sparekassen Sjælland Lars Petersson, Allan Markussen og Thomas Nielsen, da sparekassens årsregnskab viser et solidt overskud. De tre står i nævnte rækkefølge fra venstre.

Sparekassen Sjælland er kommet ud af 2009 med et overskud på 13,3 millioner kroner efter skat. Hvis man der på overskuddet før skat, indbetalingen til statsgarantien og nødlidende banker er overskuddet på 107 millioner kroner. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor overskuddet var på 82 millioner kroner. En del af det overskud er genereret i sparekassens to afdelinger i henholdsvis Roskilde og Trekroner.
- De to afdelinger har givet et millionoverskud, siger sparekassedirektør Lars Petersson fra Sparekassen Sjælland.
- Hvor stort vil jeg ikke komme nærmere ind på.
- Men det er godt at se, at vores satsning på Roskilde har båret frugt, for det har været den største i sparekassens historie.

Gode placeringer

Inden for de seneste par år er der sket et par væsentlige ændringer omkring sparekassens Roskilde engagement. Roskilde afdelingen er flyttet fra Københavnsvej til den central placering i Algade. I Trekroner er der åbnet en ny filial i Trekronercenteret.
- Det var det første hele år, hvor vi har været placeret i Algade, siger filialchef Allan Markussen.
- Den centrale placering har virkelig gjort os synlige. Vi er blevet bragt ind i folks bevidsthed, og det har givet nye kunder.
I 2009 har vi fået cirka 1.000 nye. Langt de fleste er privatkunder, men der er da omkring 10 procent af den nye, der er erhvervskunder.
Filialen i Trekroner har også skaffet Sparekassen mange nye kunder.
- Trekronerfilialen er baseret på de mange nye familier i området og studenterne fra RUC, siger filialchef Thomas Nielsen fra Trekroner.
- Vi har en god placering, og i 2009 har vi fået flere end 1.000 kunder. Centeret er blevet godt modtaget herude, og der er fuldt udlejet. Det betyder, at vi har fået noget mere travlt herude i forhold til dengang vi åbnede.

Forsøgsperiode slut

Afdelingen i Trekroner var en satsning fra Sparekassens Sjællands side.
- Det var et spændende forsøg, som vi satte i gang, siger Lars Petersson.
- Nu er det ikke længere et forsøg, men en bæredygtig afdeling.
De tre chefer ser gerne at væksten fortsætter i 2010.
- Vi arbejder selvfølgeligt benhårdt på af få flere nye kunder, siger Allan Markussen.
- Men vi skal også vise, at vi er en væsentlig lokal medspiller. Det har vi blandt andet gjort med konkurrencen Vision Roskilde.
- En af opgaverne bliver også at fortælle folk, at vi har masser af penge som vi vil låne ud til fornuftige projekter.
Sparekassen Sjællands overskud betyder at egenkapitalen er blevet øget med 62 millioner kroner til lidt mere end 1,9 milliarder kroner. Solvensprocenten er øget til 21. Overskuddet betyder også, at pengeinstituttet ikke har behov for at deltage i bankpakke 2.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.