Frem og tilbage for sæsonoptakten
Heller ikke i tirsdagens træningskamp mod Frem lykkedes det for alvor FC Roskilde at tanke selvtillid til den kommende skæbnesæson i 1. division. I kampen på KFUMs kunstgræs lykkedes det de lyseblå at komme foran i anden halvleg, men bare to minutter senere udlignede holdet fra Valby/Sydhavnen til kampens uafgjorte bundlinje 1-1.
Resultatet mod 1. divisionskollegerne fra Frem er dog fremgang i forhold til forrige træningskamp mod 2. divisionsmandskabet Brønshøj, der slog FCR 2-1 (hvorfra billedet stammer).
Roskilde-klubben valgte at aflyse den planlagte kamp i lørdags mod FC Nordvest. For mange spillere var underdrejet med skader.