Alle fire scenarier er lige dyre i drift
På baggrund af nye beregninger fra Region Sjælland vurderer regionsrådsformand Steen Bach Nielsen, at den daglige drift af Region Sjællands sygehusvæsen vil være lige dyr, uanset om det fremtidige supersygehus kommer til at ligge i Næstved, Ringsted, Køge eller Roskilde.
Beregningerne er lavet på forudsætning af, at Staten giver maksimalt tilskud på 60 pct. af byggesummen til alle fire løsninger.
- Disse beregninger viser, at de fire løsningsmodeller er driftsøkonomisk ligeværdige. Det er altså ikke driftsøkonomien, der er det afgørende element for regionen, når der skal peges på den ene eller anden løsning, siger Regionsrådets formand Steen Bach Nielsen.
Hvert af de fire scenarier har sine driftsøkonomiske fordele og ulemper. I Ringsted-modellen kan regionen spare driftsudgifter til et vagtberedskab, fordi der kun er tre akutsygehuse i den model mod fire akutsygehuse i de tre andre modeller. Til gengæld bliver der i Ringsted-modellen driftsudgifter til to ekstra nærsygehuse.
Generelt viser beregningerne, at driften bliver billigere i et helt nyt sygehus bygget på bar mark end ved tilbygning til et eksisterende sygehus, som forslaget om at gøre Køge til hjemsted for supersygehuset er bygget på.
Endelig gør regionen også opmærksom på, at jo mere det koster at bygge et nyt sygehus, des flere driftsudgifter er der til renter og afdrag på byggeriet.
Lille fordel
Region Sjællan er nået frem til, at et supersygehus i Roskilde vil koste 93 mio. kr. at drive pr. år. Beløbet er 113 mio. kr. for en Næstved-model og 120 mio. kr. i årlige driftsudgifter til et supersygehus i Køge. Endelig vil Ringsted-modellen koste 154 mio. kr. i drift pr. år.
Alt i alt giver de nye beregninger fornyet håb for, at supersygehuset kan komme til at ligge i Roskilde. De rene driftsudgifter vil nemlig blive mindst i en Roskilde-model, mens Næstved-modellen vurderes til at koste 20 mio. kr. mere i drift pr. år og Køge-modellen 27 mio. kr. mere pr. år. Ringsted kommer dårligst ud af de rene driftsberegninger med en udgift på 61 mio. kr. mere om året end Roskilde-modellen.
I beregningerne er der en række usikkerhedsfaktor, da det for eksempel ikke kan forudsiges om eksisterende sygehusbygninger kan afhændes til den seneste ejendomsvurdering, eller om der fra Staten vil blive givet tilskud til hele anlægsudgiften. Roskilde Sygehus er i beregningerne vurderet til at kunne indbringe 742 mio. kr., mens sygehuset i Næsteved skulle kunne sælges for 280 mio. kr.
I de nye beregninger er der forudsat, at regionen i hvert scenarie får finansieret 60 pct. af anlægsudgiften, og således selv skal afskrive og forrente på de resterende 40 pct. af anlægsudgiften.
Ser man på drift, renter og afdrag samlet, så vil det fortsat være billigst at udbygge Køge Sygehus til supersyghus. Selve byggeriet vil koste 8,5 mia. kr., mens et nyt sygehus i både Roskilde og Ringsted er skønnet til at ville koste 9,8 mia. kr. Dyrest er Ringsted-modellen med en anlægsudgift på 11,4 mia. kr.
Samler man driftsudgifer og udgifter til renter og afdrag af de 40 pct. af byggeudgiften, så er Køge altså fortsat samlet set den billigste løsning, da Roskilde-modellen med renter og afdrag vil koste 23 mio. kr. mere pr. år. Skal hele anlægssummen forrentes og afskrives af Region Sjælland, så bliver Roskilde-modellen pludselig 73 mio. kr. dyrere pr. år på grund af den noget højere byggeudgift på 1,2 mia. kr.