Bryder sig om medaljer
Brydeklubben AIR fra Roskilde er blandt de bedste på sjælland indenfor sin sport. Kåringen som nummer tre i hierakiet kom på helt officiel vis efter et stævne i Frederikssund for nylig. Her tog de 13 tilmeldte Roskilde-brydere fire guldmedaljer, to af sølv og fem bronze-medaljer.
Ved stævnet gjorde AIRs pigebryder Freja Ejlersen det så godt, at hun blev en af bronze-vinderne efter kampe mod både piger og drenge.
Klubbens Martin Hiort Lorenzen har for længst slået sit navn fast i kanvassen. Ved det store stævne Kolding Cup for nylig bevidste han igen talentet og cementerede sin position på landsholdet. I mangel på modstandere i sinegen vægtklasse, 55 kg, gik han på stævnets første dag blandt sine jævnaldrende i juniorklassen op i 60 kg-klassen.
Kun en enkelt af de op til 10 kg tungere fyre kunne besejre Klubbens Martin Hiort Lorenzen, og derfor endte Roskilde-bryderen med sølv. På andendagen stillede han op i senior-klassen og lykkedes til en godkendt bronze-medalje.