FCR på vellykket ulvejagt
Det var unge ørne mod unge ulve, da FC Roskildes U14-15 hold for nylig var i FC Midtjylland til træning og miniturnering i Ikast. Fodbold-menuen stod på seks træningspas, to træningskampe, målmandstræning og rundvisning på akademiet, hvor ulvefarmen ruger talenter ud. Udover oplevelsen tankede ulve-ungerne selvtillid med sejre over deres jævnaldrende FCM-modstandere. Både U14- og U15-holdet vandt med 4-2.