DØDSFALD
Arne Brekke, der blev 91 år, var i næsten 36 år med i ledelsen af Mobil Oli A/S, med jævnlige ophold i udlandet. Alligevel bevarede han kontakten til Hvidovre, hvor familien i en lang årrække havde deres hjem i Spurvegården. Også efter flytningen til Birkerød fortsatte Grethe og Arne Brekke med at dyrke gymnastik, tennis og ikke mindst badminton i HBC, hvor de havde en stor vennekreds. Arne Brekke efterlader sig en tom plads, som vil blive meget svær at fylde ud. Her går vore tanker til fru Grethe og familien, hvoraf flere stadig er bosat i Hvidovre. m-