Alt for få virksomheder har styr på likviditeten

Artiklens øverste billede
Virksomheder skal blive bedre til at styre likviditeten, siger advokat Søren Storgaard.

LIKVIDITET : 54 procent af små og mellemstore virksomheder har ikke foretaget en analyse af deres likvide beredskab. Samtidig oplever 43 procent en stigning i dårlige betalere, og det er en farlig kombination, som kan ende med, at virksomhederne må dreje nøglen om.
Det er en af de alarmerende konklusioner i en ny analyse fra advokatkæden ADVODAN.
Hele 54 procent svarer i en ny undersøgelse nej til at have gennemført en analyse af virksomhedens likvide beredskab.
Analysefirmaet Telemark A/S står bag undersøgelsen, der er lavet for ADVODAN, og udført blandt 200 topchefer i små og mellemstore virksomheder.
- Cash flow og likviditet er som hovedregel et centralt element i en sund virksomhedsøkonomi, men i den nuværende krise er behovet for at kunne hente penge internt i virksomheden endnu større. For små og mellemstore virksomheder kan en god likviditet faktisk betyde forskellen på liv og død. Cash is king og det gælder især i øjeblikket. Virkeligheden er sådan, at bankernes vilje og evne til at stille likviditet nu er dårligere end før, så virksomhederne skal kunne hente penge internt, når behovet opstår. Kan de ikke det, bliver konsekvensen i værste fald, at nøglen må drejes om, fordi der eksempelvis ikke er penge nok i virksomheden til at betale udskudt moms eller dække et tab på grund af en dårlig betaler, siger advokat Søren Storgaard fra ADVODAN i Køge.
- En risikovurdering af det likvide beredskab kan skabe overblik over virksomhedens fremtidige behov for penge. Samtidig afdækkes de områder, hvor likvider kan frigøres, så der altid er penge nok internt til at imødekomme behovet. En metode kan for eksempel være at sælge ud af varelageret, gennemgå priserne for at sikre, at de er tilpasset til markedet og generelt set være mere realistisk i forhold til budgettet, siger han.

Flere dårlige kunder

Og der er et klart behov for en stærk likviditet, for 43 procent af de adspurgte små og mellemstore virksomheder svarer nemlig, at de oplever flere dårlige betalere nu end tidligere.
Det understreger nødvendigheden af at kunne hente penge i virksomheden til at dække eventuelle tab.
- Flere dårlige betalere betyder også, at der er større risiko for at få nye, dårlige kunder, som allerede har fået nej andre steder. En metode til at undgå dårlige betalere er for eksempel ved at foretage flere kreditvurderinger af kunderne, handle kontant og gøre kredittiderne kortere, forklarer Søren Storgaard.

De fleste gør det selv

Der er altså et massivt behov for at få styr på likviditeten. Derfor er det også overraskende, at ud af de få virksomheder, som rent faktisk foretager de nødvendige analyser af det likvide beredskab, gør 79 procent det selv.
Det er altså atypisk at hente hjælp fra en ekstern rådgiver, når virksomhederne skal have overblik over, om de er rustet til eventuelle tab og udskudte betalinger.
- Risikoen er kort sagt, at man tager fejl, og det kan få katastrofale konsekvenser. Det er rigtigt svært at lægge likviditetsbudgetter, som giver et validt signal om det reelle behov for likviditet, og derfor vil jeg klart anbefale, at man allierer sig med en ekstern part. Ofte ved virksomhederne godt, hvor der kan sættes ind, men det kan være svært at se på sin egen forretning med de objektive briller, som rådgiveren har på. Erfaringen viser også, at det ofte er en meget god proces, der viser vej til muligheder for eksempelvis opkøb, siger Søren Storgaard.
sd

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.