Flammer i den frost-kolde Roskildenat
Med bål og bulder begyndte den første af Ånd- og Vidensfestivalens aktiveter. Flammekasteren Pyrolandia med ildspyende munding vendt mod himlen opstillet på Stændertorvet var det første og flotte indslag. Borgmester Poul Lindor Nielsen havde kun lige budt velkommen med sin åbningstale og rost Anni Ellebæk Ehlers som ildsjæl nummer et, da Pyrolandia-maskinen skød den første flamme op i den frostklare Roskildnat.
De næste flammer lod vente lidt vel længe på sig, og rygterne bredte sig som en steppeild med den sandsynlige forklaring, at den store maskine var længe om at varme op.
Mængden af massive minusgrader understøtter tanken. Lidt forsigt begynde de første tilskuere at tromme spagt på installationen, og det vækkede de sovende dansere fra performer-gruppen Illutron.
Dans i kolde kostumer
Iklædt lysklæder og noget der lignede små kolde kostumer kom de ud og dansede mellem lanternerne i ankelhøjde på selve Stændertorvet for og med publikum.
Publikum med en gennemsnitsalder vel over børnefamilierne hjemme foran X-faktor i fjernsynet antog mere i betragter-rollen uden dansesko, selvom de var inviteret til at gå i urkrafternes vold og danse som under en hedensk solhvervsfest.
Om kulden dæmpede dansen eller om ildmaskinen og performence-dansekunsten var for svær at kapere skal være usagt. Men oplyste om ikke andet fra flammekasteren Pyrolandia kom den første forestilling på Stændertorvet fra start.