Mangelfuld rådgivning ved værdipapirhandel

RÅDGIVNING : Inden for de seneste 10 år har et stigende antal privatpersoner investeret en del af deres formue i værdipapirer m.m. Derfor har særligt bankerne udvidet markedsområdet og udfører i dag omfattende rådgivning om værdipapirhandel, også til private kunder.
Den øgede aktivitet – især fra privatpersoner som ikke har erfaring med eller viden om værdipapirhandel - har naturligt givet anledning til flere tvister mellem banker og kunder om rådgivningen, især når investeringerne har vist sig tabsgivende for kunden.
Tvister om investeringsrådgivning vurderes i henhold til "Investorbekendtgørelsen". Hvis en værdipapirhandler udfører investeringsrådgivning overfor en detailkunde, skal værdipapirhandleren, før der handles på vegne af kunden, foretage en vurdering af kundens finansielle situation og risikoprofil.
Rådgiveren skal særligt vurdere, om kunden kan bære det potentielle økonomiske tab ved at handle med værdipapirer.
På den baggrund skal rådgiveren lave en skriftlig aftale med kunden om, hvilke papirer der kan investeres i, og med hvilken risiko (høj, mellem eller lav) kunden ønsker at bevæge sig på værdipapirmarkedet.
Men selvom rådgiveren har gjort sit indledende arbejde som foreskrevet i Investorbekendtgørelsen, er det ikke sikkert, at kunden ikke lider tab på sine investeringer.

Godtgørelse for tab

Det er vanskeligt at opnå godtgørelse for tab, der skyldes et fejlagtigt skøn fra rådgiverens side. Det er altså fortsat forbundet med risiko for tab at investere i værdipapirer og andre finansielle instrumenter.
De seneste års store fald på f.eks. aktiemarkederne har givet aktieejerne enorme skuffelser, men en del kunder opfatter tabene som udtryk for dårlig rådgivning og mener, at banken skal erstatte tabet.
Det er klart, at det er nemmere for en kunde at få medhold i, at banken er ansvarlig for dårlig rådgivning, hvis banken har tilsidesat pligterne i Investorbekendtgørelsen.
Men det er ikke i sig selv nok til at blive tilkendt erstatning for tab på sine investeringer, at banken ikke har ydet den rådgivning, der kræves iht. Investorbekendtgørelsen. Der skal foreligge et ansvarsgrundlag (skyld), der skal kunne dokumenteres et økonomisk tab. Kunden skal også kunne dokumentere, at det er den manglende rådgivning, der er årsag til det lidte tab, og at banken kunne indse, at den mangelfulde rådgivning ville føre til tab for kunden.
Derfor skal ethvert tabsgivende engagement gennemgås individuelt, før det kan vurderes, om tabet skyldes dårlig rådgivning, eller om tabet blot skyldes uheldig markedsmæssig udvikling i de pågældende værdipapirer.
Hvis det vurderes, at rådgivningen har været mangelfuld, er der mulighed for at indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet eller for domstolene.
mr