Nydanskere skal også være sunde
Hvidovre Kommune lancerer projektet ¿Sundhed på dit sprog¿, som skal få grupper af etniske minoriteter til at dyrke idræt, holde op med at ryge og spise mindre fastfood
Derfor har Hvidovre Kommune nu besluttet, at man i lighed med andre vestegnskommuner skal være med til at uddanne og organisere sundhedsformidlere af anden etnisk oprindelse end dansk. Projektet hedder ¿Sundhed på dit sprog¿ og er en ordning til at skabe kontakt til nogle af de familier og grupper i de etniske miljøer, som man i det eksisterende kommunale forebyggelsesarbejde har sværest ved at nå. - Sundhedsformidlerne får en uddannelse i konkrete budskaber om sundhed og redskaber til at formidle dem til mennesker, der ikke kender det danske sundhedssystem og har en anden opfattelse af sundhed. Sundhedsformidlerne får også en introduktion til kommunens forskellige tilbud, så de kan henvise/knytte kontakt mellem de etniske borgere og kommunens medarbejdere, skriver Socialforvaltningen til Socialudvalget. Initiativet tages for at fremme lighed i sundheden i kommunen og undgå at kun ressourcestærke borgere kan gøre brug af kommunens tilbud. Målgruppen er bred. Hvidovre Kommune vil have alles slags nydanskere i tale: De ældre mænd, der ryger for meget, de overvægtige kvinder, er fysisk er inaktive, de unge, der indtager al for megen fastfood og sodavand. Desuden går man efter sukkersygepatienter, folk med problemer med tandsundhed og så den gruppe af kvinder, der får provokerede aborter. Hvidovre Kommune vil uddanne tre personer, som skal have et andet sprog udover dansk men som ikke nødvendigvis er sundhedsuddannede. Til gengæld betyder det en hel del, om man har social og kulturel forståelse. Sundhedscentrets midler skal finansiere de i alt 200.000 kr., ¿Sundhed på dit sprog¿ koster over en periode på tre år. - Det er påvist, at lighed i sundhed bedst opnås ved at behandle forskellige grupper af borgere forskelligt. Forskellige liv og forskellige opfattelser af sundhed betyder, at vi udsættes for forskellige sundheds risici, siger forvaltningen. Desuden oplyser man, at de nydanske sundhedsformidlere ikke skal behandle men udelukkende vejlede om sund livsstil og hjælpe med kontakt til læger, sundhedspleje, sundhedscenter, tandlæge, apotek og motionscenter. ark redhvidovreavis.dk