Jagter en startopstilling
HIF"s trænerstab arbejder målrettet mod en startopstilling - stadig nogen uvished
- Vi har stadig 6 træningskampe og små 5 uger til sæsonstart, fortæller træner Kenneth Brylle. - Og det betyder alt andet lige, at der stadig er tid at tage af, men det er dag også klart, at vi snart skal finde en startformation, der kan spille de sidste testkampe, så vi står med flere svar end spørgsmål, når det bliver alvor og turneringen indledes... - I lørdags fik vi en noget blandet oplevelse, da vi mødte Avarta. Her var der ikke meget, der fungerede, og det kan man som træner også få en del ud af og lære af. Nu er vi i en opbygningsfase med de svingende resultater, det medfører, men der blev i den grad underpræsteret mod Avarta, og det var forhåbentligt sidste gang, vi så det... Konditionelt ser det ud til, at vi er, hvor vi skal være, men vi leder stadig efter en defensiv løsning på vores problemer. Ikke at det var det defensive spils skyld, at vi spillede 2-2 mod Avarta. Det resultat skal alle skuldrene bære... . Vi fik ellers en fremragende start, da Renè Belling sendte et godt indlæg ind til den første stolpe, hvor Anders Clausen dukkede op og scorede. Herefter gik holdet i sort, og vi kom bagud, inden Marc Olsen på et glimrende frisparksmål fik udlignet... - Vi forventer en helt anden indstilling både onsdag aften, hvor vi spiller ude mod Brønshøj og ikke mindst på lørdag kl. 11, hvor vi møder Brøndby 2. Det plejer at være kampe, hvor vi i hvert fald ikke tager let på tingene. Jeg har også meldt klart ud til spillerne, at jeg ikke forventer at blive budt på noget tilsvarende det, jeg så mod Avarta i de kommende kampe. Så jeg ser frem til de forestående træningskampe... - Muhammed Abdalas tegner stadig meget spændende, og så bliver Andreas Bak mere og mere betydningsfuld for holdet. Dia Raofat kan også blive den spiller, der skal danne par med Thomas Wiil Andersen i centerforsvaret, men der er andre muligheder og flere folk i spil i de positioner. Lase Rostholm er lettere skadet, så han var ikke med mod Avarta... ebohvidovreavis.dk