Trekroner Centret vil udvide
Trekroner er et vækstområde, og betyder at selskabet bag Trekroner Centret godt vil udvide og bygge mere til erhvervsbrug. Det betyder, at der skal laves en lokalplan for området øst for det nuværende center. Nu har Teknik- og Miljøudvalget sagt god for, at sætte gang i det forberedende arbejde med en lokalplan for området. Men en del af området er også i spil til et eventuelt nybygget supersygehus. Hvis det bliver en realitet, stoppes lokalplansarbejdet, da der så skal udformes en anden lokalplan, hvor et sygehus er med.