Mega Ballon Mand på Cirkusmuseet
Oplev den fantastiske Mr. Toons, som en levende ballon, eller byg din egen cirkusforestilling på Cirkusmuseet i vinterferien
Under udførslen puster han ballonen op med en støvsuger, hvorefter, at der er ilt til, at han kan opholde sig inden i ballonen i 8 min. Helt ufarligt er det ikke, men frem for alt er det et komisk nummer. Mr. Toons omdanner nemlig sin ballonfigur til de mest absurde dyr og karakterer så som en hane eller en menneskelig hoppebold, hvilket med garanti vil vække lattermusklerne hos børn og voksne. Forestillingen er inkluderet i billetprisen til museet og koster 50 kr. for voksne, mens det er gratis for børn. Billetsalget starter en halv time før forestillingen, men billetter kan også købes på hvidovrebilletten.dk. Byg din egen cirkusforestilling I museets udstilling er der masser af inspiration at hente til det kreative værksted, hvor du under vejledning af kunstneren Tine Jacobsen kan bygge din egen cirkusforestilling i et cirkus-diorama. Du kan for eksempel klippe eller modellere figurerne og sætte dem ind i din egen manege. Kun fantasien sætter grænser, men det kan dog være svært at overgå virkelighedens artister i fantastiske numre, hvilket Mr. Toons er et godt eksempel på. Det kreative værksted er lavet i samarbejde med Kulturpaletten og er ligeledes inkluderet i entréprisen. Det finder sted fra d. 16-18/2 fra kl. 12-15. Museet har i vinterferien i uge 7 åbent alle dage på nær lørdage fra kl. 11-15. For mere information se cirkusmusem.dk eller ring tlf. 36 49 00 30. Cirkusmuseet ligger i Avedørelejren i Hvidovre på adressen Hovedporten 6. Bus 1A og 133 stopper lige i nærheden, men man kan også tage S-togs linie A til Avedøre St. Museet er Nordeuropas største museum for cirkus og artisteri og det tilbyder en blanding af fysiske aktiviteter, forestillinger samt udstillinger om emnet.