Børnenes ildsjæl belønnet

Anni Ellebæk Ehlers kåret som årets ildsjæl i Roskilde

Artiklens øverste billede
Den 38-årige Anni Ellebæk Ehlers er modtager af Ildsjæleprisen fra Danske Bank og Forum Advokater, fordi hun gør en stor frivillig indsats i foreningen Gimle for børn.

Ånd og Viden festivalen fik en festlig start på Stændertorvet med overrækkelsen af Ildsjæleprisen til den 38-årige Anni Ellebæk Ehlers, der får prisen og de 15.000 kr. for sit store frivillige arbejde i foreningen Gimle for Børn.
Bag prisen står Forum Advokater og Danske Bank. De to virksomheder har tidligere under Roskildenatten uddelt prisen: En stjerne i Roskildenatten, men den er nu afløst af Ildsjæleprisen.
Seks medarbejdere fra de to virksomheder har valgt blandt 30 kvalificerede forslag, og det var en enig dommerkomite, der pegede på den 38-årige mor til tre.
Begrundelsen for at pege på Anni Ellebæk Ehlers lyder blandt andet:
"Anni Ellebæk Ehlers får titlen som årets ildsjæl for sit enorme og engagerede arbejde for Gimle for Børn. Hun er begejstret og arbejder ivrigt for at skabe spændende og udfordrende aktiviteter for børn og unge. Der er masser af udfordringer og læring for såvel børn som unge i musisk, kreativ og bevægelsesmæssig henseende. Anni er en stor inspirationskilde og forbillede for de børn og unge, der deltager i aktiviteterne. Hun har en fantastisk evne til at fange tendenser og strømninger, der optager børn og unge i dag. Anni skaber aktiviteter for børn og unge, der måske ikke lige tiltrækkes af de mere traditionelle aktivitetsudbud så som idræt, og alsidigheden er imponerende. Anni er ikke alene om det, men hendes gejst, kompromisløshed og tårnhøje ambitionsniveau er baggrunden for de meget fine arrangementer, som hundredvis af deltagere præsenteres for søndag-formiddage i vandtanken på Gimle."
Gimle for Børn er en forening, der sætter fokus på familie, fællesskab og frivillighed. Foreningen er for alle børn og deres familier og tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, hvor børn og forældre sammen får kulturelle oplevelser i fællesskab med andre familier. Målet er at gøre Gimle for Børn til et omdrejningspunkt for børnekulturaktiviteter i Roskilde og omegn og alt foregår på frivillig basis. Foreningen står bag 30 til 40 børnekulturarrangementer om året som alle holdes på Gimle om søndagen. Man kan læse mere om foreningen på www.gimleforborn.dk.

sol@roskildeavis.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.