Skrot- og dieseltyve taget i Hvilen
En varebil parkeret i havekolonien Hvilen vakte natten mellem søndag og mandag en af politiets hundepatruljers opmærksomhed. Der var også grund til opmærksomhed, for af politifolkene kiggede nærmere på bilen, viste det sig, at den indeholdt en del kabelskrot. I sneen var der tre sæt fodspor væk fra bilen. En af politifolkene satte sin hund til at følge sporet. Den politimand, der var tilbage ved bilen fik snart selskab af to mænd, der kom slæbende med en stor dunk diesel. Da de fik øje på politimanden, stak de af. Det lykkedes for politimanden at fange den ene af mændene, og den anden stoppede, da der blev sendt en hund efter ham. Politimanden, der var gået på sporjagt med sin hund, fik også bid, da hunden fandt en tredje mand, der forsøgte at gemme sig. De tre mænd er 21, 24 og 32 år og fra Rumænien.