Elite Sport Roskilde brænder inde med støtten
To talentfulde cykelryttere og en ditto orienteringsløber modtog i sidste uge klækkelige støttesummer fra Elite Sport Roskilde, ESR.
At runden var den hidtil mindste målt i antal modtagere, bunder ikke i finanskrise hos ESR.
Men i få ansøgninger fra diverse klubber.
- Vi fik kun fire ansøgninger til denne runde, fortæller Steen Houmann, der er eliteidrætskonsulent i Roskilde Kommune.
- Udover de tre modtagere var en fjerde atlet indstillet af sin klub. Men da han er 32 år gammel, anser vi det ikke som talentudvikling at støtte ham.
Minimum dialog
Steen Houmann og andre i organisationen er overbeviste om, at der er meget mere talent derude i klubberne.
- Men det kunne tyde på, at ikke alle steder kender tilstrækkeligt til Elite Sport Roskilde. Måske man tror, at der skal mere til, end klubbens talenter kan på nuværende tidspunkt.
- Men vi anbefaler klubberne at indstille atleterne. Om ikke andet får vi en dialog om, hvad de mangler og dermed skal arbejde på, indtil næste ansøgningsrunde, lyder det fra eliteidrætskonsulenten.
ESR samler ansøgingerne og uddeler ved to årlige arrangementer penge til de kvalificerede. Pengene rejser medlemsklubber fra erhvervslivet og kommunen bidrager med tre gange det rejste belø op til et loft på 400.000 kroner.
Man vinder meget mere om ESR på www.elitesport-roskilde.dk.
jep@roskildeavis.dk