Levede op til forventningerne
Sjællandsmesterskaberne 2010 blev det største nogensinde for Hvidovre Tennisklub
På forhånd var de største forventninger tilknyttet den meget talentfulde U-12 trup, og de levede til fulde op til forventningerne. Romeo Midtgaard Jivraj fortsatte, hvor han slap. Efter sejre i både KB Jule Cup og svenske Minikannon, var selvtilliden helt i top. Uden set-tab undervejs sikrede Romeo Midtgaard Jivraj sig sit allerførste Sjællandsmesterskab, med 6-3 6-1 over Muslim Zaubekov, fra Lyngby. Sammen med makkeren Steve Scharling, vandt han sikkert doublen, med cifrene 6-3 og 6-2 over et Gentofte-par. Steve Scharling, som ikke har spillet turneringer i næsten et år, var på grund af få points på ranglisten kun placeret i kategori 2 i single. Men det var ingen match for ham. Steve Scharlings niveau er langt højere, og derfor var det ikke overraskende, at han i meget overbevisende stil vandt rækken. Det bliver meget spændende at følge de to spillere den kommende tid, som byder på to turneringer på hjemmebane i Hvidovre, landskamp mod Norge og Tennis Europe (international turnering) turnering i Farum. Inden påsken er der danske mesterskaber for juniorer i Hørsholm. De to kommer til at danne grundstammen på en meget stærkt U-12 hold for Hvidovre til sommer. Et hold, der må være blandt guldfavoritterne. I U-16 havde Hvidovre også en finaledeltager. Seedet som nummer 1 havde Nicolai Friis Trebbien spillet sig i finalen, efter overbevisende sejre. I finalen blev det dog stop mod en velspillende modstander, der sejrede 6-0 og 6-3. Ud over finaledeltagerne fik Hvidovre tre bronzemedaljer ved Emilie K.S. Hansen i U-12 single, og Frederik Gülstorff og Ditlev Vallentin i U-14 double.