Nystartet med 40 år erfaring
Byernes Varme & Sanitets Service har fået ny indehaver
Det sidste års tid har firmaets nye indehaver, Peer Miller , imidlertid fået ført firmaet tilbage til sin gamle stabilitet. Samtidig har han stort set fordoblet antallet af medarbejdere. - Selv om firmaet er 40 år gammelt, var det jo som at starte helt forfra, da jeg overtog, siger Peer Miller om sin overtagelse af Byernes Varme & Sanitets Service. Han lægger dog ikke skjul på, at det var godt, at der var en god kundegruppe, der fulgte med. Peer Miller er selv uddannet vvs- og blikkenslager og har, før han overtog firmaet, selv arbejdet som montør i 10 år for firmaet. Overtagelsen kom efter firmates daværende ejer for ca. 1 ½ år siden gik konkurs. Det fik Peer Miller til næsten at føle en forpligtelse til at gøre noget for firmaets medarbejdere. Han beskriver opgaven som ¿en rigtig spændende udfordring¿, der er gået godt. Således har han i dag knap 30 medarbejdere, hvoraf fem er lærlinge. - Vi udlærte to lærlinge sidste år, og tre bliver udlært i år, siger han. Byernes Varme & Sanitets Service påtager sig både store og små opgaver. Lokalt rummer arbejdsopgaverne en lang række boligforeninger og private. I en lidt større radius er der kunder på listen som Carlsberg og DONG Energy.