Litauer udvist igen
En 26-årig mand fra Litauen holder åbenbart så meget af Danmark, at han trodser et indrejseforbud for at opholde sig her i landet. Men det er slut nu. En politipatrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi stoppede ved en rutinekontrol ham, mens han kørte i sin bil på Lindenborgvej. Da hans data blev tjekket, viste det sig, at han var i besiddelse af en udvisningsdom og et indrejseforbud, som følge af noget kriminalitet, han tidligere havde begået i Jylland.