Fjerbold-fighterne flyvende fra start
Med 12-1 over Gentofte 3 lever Team Roskilde Badmintons muligheder for oprykning til 2. division
Team Roskilde Badminton kom med en 12-1 sejr over Gentofte 3 i weekenden flyvende fra start i oprykningsspillet.
Det var et top-tændt Roskilde-mandskab, som gik på den storkøbenhavnske badminton-bane for at for følge muligheden for avancement til 2. division.
Efter mix-doublerne stod det 4-0 til gæsterne fra domkirkebyen, og lugten af klar udesejr bredte sig i badminton-hallen.
Det blev 8-0 som følge af fire vundne herrersingler, og så manglede man kun at finde størrelsen på den samlede holdsejr.
Kun anden dame-double gik til hjemmeholdet, da de rene doubler blev spillet i opgørets sidste fase.
Mangler tre kampe
Førsteholdet mangler tre runder af oprykningsspillet, og næste skridt mod mulig oprykning tager de lokale ketsjer-svingere lørdag 27. februar. En hjemmebanekamp i Himmelv mod Hillerød.
Team Roskildes andethold led et 3-10 nederlag til københavnerklubben Drive. En bet med henblik på dette holds mulighed for at ende sit slutspil i danmarksserien med oprykning til 3. division.