Måske et nej til en skueproces?

Et flertal i kommunalbestyrelsen er enige om, at der skal ske noget på Risbjerggårdgrunden. Alligevel var der - ganske overraskende - ikke flertal for at sende Milton-Fenger-Ulsings projekt i offentlig høring. At lokalplanforslaget for Risbjerggårdgrunden i sidste øjeblik blev stemt af bordet, skyldes ganske givet to forhold. Når hverken proces eller produkt er 100 procent i orden, åbnes der ganske naturligt op for et alternativt flertal. Meget kort kan processen siges at være bagvendt demokratisk - idet man stort set startede med en færdig beslutning og så - inden byggeriet kunne gå i gang - skulle borgerne lige høres. At borgerinddragelsen nok ville have udviklet sig til en ren skueproces, ja, det var nok det, der gik op for et flertal i kommunalbestyrelsen. Omkring produktet kan der siges meget om byggeprocent, byggehøjde, parkeringspladser, supermarked, biograf og meget meget mere. Og meget er der blevet sagt og skrevet. Risbjerggårds Venner har gjort en stor indsats for at oplyse om byggeriet - men det var først, da en nabogruppe i den 11. time kom på banen, at det politiske pendul skubbede lokalplanen ud over afgrunden. At kommunalbestyrelsen ikke vedtog at sende den skræddersyede lokalplan i høring betyder, at der er åbnet op for nye muligheder og projekter på Risbjerggårdgrunden. Lad os for byudviklingens skyld håbe, at man på den politiske scene er i stand til at komme videre. Det står fast, at der med den nuværende mandatsammensætning skal arbejdes hårdt for en idé eller et projekt. Selvfølgelig er borgmester Milton dybt skuffet. Han troede utvivlsomt, at han ¿som en ny Messias¿, havde fundet den endelige løsning på et bymidte/Risbjerggård-projektet - jo, ¿det burde alle da kunne se!¿. Nu er borgmesterens flertal væk - intet er længere en selvfølge.