Nyt hår til forårets fester?
Monna Lisa Hair Extension - det bedste og mest skånsomme system på markedet
VELVÆRE
: Foråret byder traditionelt på mange fester. Her skal tøjet være i orden - men hvad med håret?
Monna Lisa håret er 100% ægte europæisk luksus hår i unik kvalitet. Håret sættes på i individuelle totter udelukkende med forvarmet keratin, så man undgår at svejse direkte på ens eget hår, dvs. med dette system påsætter man ikke med lim eller varmetang som skader håret pga. limen og de høje varmegrader.
- Keratin er et naturligt stof, som findes i ens eget hår, det lægger sig som et beskyttende lag så det ikke ødelægger ens eget hår. I dette system kan man blande flere farver i hver enkel tot og skræddersy påsætningen. Resultatet bliver fantastisk og meget naturligt. Det europæiske luksus hår som er op til 60cm findes i alle nuancer og kan derfor matche enhver hårfarve. Det fåes endvidere i en krøllet udgave, så selv de naturkrøllede kan få langt hår, fortæller Solveig Bruhn Garst fra Your Wellness, Nørregade 40 i Køge, der er eneforhandler af Monna Lisa Hair Extension i Køge og omegn.
- Her i Europa har vi en helt anden hårstruktur end i Indien eller Thailand, hvor det importerede hår gerne kommer fra. Det importerede hår med den grovere struktur kræver desuden en meget stærk (klor)afblegning, der skader håret langt mere end den blegningsmetode, der anvendes på europæisk hår. Her har man i stedet valgt et skånsomt blegepræparat, samt at strække blegningen ud over flere gange, så håret ikke bliver nær så skadet, siger Solveig Bruhn Garst.
Det europæiske hår, man kan få påsat, vil naturligvis være dyrere end det indiske og tilsvarende, men det er ikke desto mindre det mindst skadelige og dermed det, uden sammenligning, bedste køb. Ved rigtig pleje kan du nemlig have dine extensions i op til 4 måneder, og derefter kan håret bruges igen.
Når du har fået sat extensions på, er det altid meget vigtigt at pleje håret rigtigt. Dette bør gøres med en kur, og ikke balsam, da balsam ikke tilfører tilstrækkelig fugt. Kuren påføres hver gang, du går i bad – dog ikke i hovedbunden, da keratinen er opløsningsfølsom overfor blødgørende plejeprodukter.
Derudover er det meget vigtigt med den daglige børstning for at undgå, at de hår, du dagligt naturligt mister, ikke vikler sig ind i din udvoksning således, at dit hår kommer til at ligne kartet uld.
- Kom ind og bestil tid til en gratis konsultation, hvor vi finder netop den eller de farver, som matcher dit hår. Herefter bestilles håret hjem og du har dit nye, lange hår i løbet af få dage, slutter Solveig Bruhn Garst.