Nye computere stjålet fra klub
Fritids- og ungdomsklubben Hjørnet i Viby Sjælland blev natten til mandag udsat for indbrud. Tyvene havde skaffet sig adgang til klubben gennem en rude, der var pillet ud. De havde slæbt otte splinter-nye stationære computere ud fra klubben gennem vinduet. Tyvene har umiddelbart kun været i klubbens møderum, oplyser politiet.