Pinlig fejlopkrævning af Roskilde Kommune

Siden 1996 har ældre i kommunalt ejede almene ældreboliger og plejecentre i Roskilde Kommune betalt for meget i husleje, fordi kommunen har opkrævet grundskyld. Det skulle den ikke have gjort, så kommunen betaler nu fire mio. kr. tilbage til boligafdeling

Artiklens øverste billede
De ældre beboere på plejecenteret Kristiansminde er nogle af de, som har betalt for meget i husleje på grund af en pinlig fejl hos Roskilde Kommune. (Arkivfoto: Erling J.)

En fejl hos Roskilde Kommune betyder, at der er opkrævet for høj husleje i 300 ældreboliger og plejecentre siden 1996. Derfor må kommunen nu punge ud med fire mio. kr., som skal retur til de ældre.
Sagen går helt tilbage til 1996, hvor Indenrigsministeriet sendte en afgørelse til kommunerne om, at kommunalt ejede ældreboliger og plejehjem er fritaget for at betale grundskyld, hvis de drives efter lov om almene ældreboliger eller lov om almene boliger. Men Roskilde Kommune fortsatte med at opkræve grundskylden.
- Vi ved ikke, hvad der er sket, men Borgerservice er aldrig blevet orienteret om afgørelsen, så man er fortsat med at opkræve grundskylden i den tro, at alt var i orden. Først inden for det sidste år er vi blevet klar over, at den var gal. Havde vi været opmærksomme på problemet dengang, kunne vi i stedet for grundskylden have opkrævet en dækningsafgift. Det er ikke sket, og i lyset af det er jeg ked af, at kommunen har medvirket til, at de berørte borgere har betalt for meget i husleje, siger borgmester Poul Lindor Nielsen.
Ældrerådets formand Kirsten Feld kalder sagen ulykkelig.
- Det er jo penge, som de ældre sagtens kunne have brugt selv. Det er en ulykkelig fejl, men jeg er glad for, at den nu bliver rettet, siger Kirsten Feld.
Ældrerådet har fokus på, at huslejen i især nye ældreboliger er meget høj.
- Det er et problem, at huslejen i nybyggeri er så stor, at mange ældre ikke har råd til en bolig i de byggerier og derfor takker nej. Så der er godt, at huslejen nu bliver sat ned, siger formanden for Ældrerådet.

Overvejer nedsættelse

Hos Boligselskabet Sjælland, som administrerer flere af de berørte ældreboliger, har man endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske.
- De penge, som vi nu får retur fra kommunen, kommer direkte tilbage til lejerne. Men vi skal lige have fundet ud af, hvor mange penge det drejer sig om, før vi tager stilling til om huslejen skal sættes ned nu eller vi venter til næste budgetår, Vi må se, hvad det betyder for den enkelte beboer og så give besked til lejerne, siger direktør for Boligselskabet Sjælland, Bo Jørgensen.
Han vil ikke oplyse, om det er Boligselskabet Sjælland, der har gjort opmærksom på fejlen overfor kommunen.
- Men der er tale om en fejl med meget uheldige konsekvenser. Jeg har haft en forventning om, at kommunen vil rette fejlen, og jeg er glad for, at det nu sker, siger Bo Jørgensen.

Kun i Roskilde

Det er kun i gammel Roskilde Kommune, at grundskylden er opkrævet. Derfor er det kun to steder i Roskilde, nemlig Henrik Nielsens Vej og Lammegade, der har betalt for meget siden 1996. Møllehusvej har betalt for meget siden 2001, mens fejlen for Kristiansmindes vedkommende går fra plejeboligerne blev taget i brug i 2006. For boligerne i Gundsø og Ramsø er fejlen begrænset til efter kommunesammenlægningen.
Kommunen vil nu tilbagebetale den uretmæssigt opkrævede grundskyld med renter til de berørte boligafdelinger. Forældelsesfristen for denne type sager er fem år, hvilket betyder, at det samlede beløb, der skal betales tilbage til afdelingerne, er godt fire mio. kr.
- Man kan synes, at det ville være mest retfærdigt at betale pengene direkte tilbage til de lejere, der har betalt for meget. Men vi har fået at vide af ministeriet, at pengene skal tilbage til afdelingerne, ikke til de enkelte lejere. Derved kommer pengene de lejere til gode, der bor i lejlighederne i dag, men naturligvis ikke nødvendigvis alle dem, der har betalt for meget. Men det er det bedste vi kan gøre ud fra de retningslinjer, vi har fået, siger Poul Lindor Nielsen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.