Daniel og hans venner tyder drømme
Så er der igen Ulvetime for de 3-6 årige i Strandmarkskirken
Det er sognepræst Marianne Mulnæs og sognemedhjælper Eva Kyed Østerlind, der glæder sig til at tage imod børnene i kirken, når der er ulvetime. Gudstjenesten er primært for de 3 - 6 årige og deres familier, så det er lette salmer og hyggelig fortælling, der er på programmet, hver gang man mødes til kirkens ulvetimer. Efter gudstjenesten i kirken er der aftensmad for 20,- kr. for voksne, børn spiser gratis med. Der sluttes af i god tid inden sengetid. Der er ingen tilmelding.