Erling Groths fødselsdagsgave

Det siger han selv. Men langt de fleste, der er stødt på Erling Groth , vil formentlig beskrive ham netop som helt og holdent sin egen. Den 10. marts fylder en af Hvidovres måske mest ihærdige borgere 60 år. Ihærdig, fordi han lige siden, han som skoledreng på Holmegårdsskolen stillede sine første kritiske spørgsmål, har praktiseret den samme vedholdende stil, hvor han ALTID har forsøgt at præsentere et brugbart alternativ til det, han satte spørgsmålstegn ved. Det gjorde han sammen med Hvidovre Kulturråds formand Henning Sonne tilbage i 1973, hvor sagen om udvidelsen af Brostykkevej optog Hvidovre-borgerne. Det samme har han gjort siden forsommeren 2009, hvor ¿Risbjerggård-sagen¿ så dagens lys. Den gang som nu har Erling Groth alle dage været god til at mobilisere andre Hvidovre-borgere. Den bedste gave Og resultaterne er da heller ikke udeblevet. Kun få dage før dette interview blev det planlagte projekt ¿Risbjerggård version 2.0¿ stemt ned i kommunalbestyrelsen. - Det er den bedste 60-års fødselsdagsgave, jeg kunne få. Og jo, græsrodsgenet lever da stadigvæk, siger han og smiler tilfreds. Hans firma Forstadskonsulenterne har det sidste halve år fungeret som sekretariat for Risbjerggårds Venner. Der er gået rigtig mange timer med det frivillige arbejde, men Erling Groth er formentlig også en af de eneste Hvidovre-borgere, der kan gå så helhjertet ind for en sag, uden den mindste slinger i valsen. - På mange måder er jeg indbegrebet af forstaden og dens historie og identitet - på den gode måde, siger han. Hele sin ungdom og hele sit voksenliv har han kæmpet for at komme med et kvalificeret bud på, hvordan forstaden Hvidovre kunne, og fortsat kan, gøres til et bedre sted at bo og leve. Karrieremæssigt har han stort set hele sit arbejdsliv fulgt den samme røde tråd. Således valgte han for fem år siden at starte sit eget firma - Forstadskonsulenterne ApS i Filmbyen i Avedøre. Firmaet består af 14 eksterne specialister, som skaber integration, områdebaseret byudvikling og nærdemokratiske processer i kommuner og almene boligkvarterer. Ofte fire til 10-årige sociale og kulturelle kvarterløft, der alle handler om at forebygge ghettoer og skabe ¿det gode liv i forstaden¿. - Jeg lever af det jeg er, og det er lystbetonet af helvedes til, siger han og smiler igen tilfreds. HIPS var mere end Peace & Love Erling Groths lystbetonede arbejdsstil blev første gang beskrevet i en karakterbog midt i 60¿erne af hans lærer på Holmegårdsskolen - John Lenschau. Den vurdering kunne Erling Groths mor og far ikke udelukkende se det positive i, bemærker han. - Men Lenschau havde jo fuldstændig ret. At være nysgerrig og at diskutere var min force, mere end jeg egentlig var god til det boglige i skolen, siger han nu 45 år efter. Lidt senere kom så ungdomsoprøret til Hvidovre og Groth var selvfølgelig med, da HIPS så dagens lys i 1969. Fællesskabet i HIPS og i kollektiverne var et dannelsesmæssigt gennembrud, hvor Erling Groth i høj grad var organisatoren, pragmatikeren og formidleren i forhold til kommunen. - Jeg husker, at jeg måtte gå fra en koncert i KB hallen med mit absolutte yndlingsorkester The Band - efter kun tre numre! Ellers kunne jeg ikke nå til et Kulturrådsmøde, hvor der skulle bevilges 18.000 kr. til den første Rebæk Sø Festival i 1971. Det var selvfølgelig et offer at bringe, siger han, men peger på, at Rebæk Sø Festivalen for HIPS var som at få Woodstock til Danmark. Rebæk Sø Festivalerne fortsatte til 1978 og indimellem var arbejdet også hårdt og surt for kernegruppen af aktive HIPS¿ere. Groth lægger dog ikke skjul på, at glæden ved at følge projekterne til dørs altid har vejet tungest. Så da Erling Groth i sidste uge sad på tilhørerpladserne i byrådssalen var det en stor glæde for ham at se, hvordan et flertal nedstemte det omdiskuterede Risbjerggård-projekt. - Nu er vejen banet for en mere åben dialog mellem borgere og politikere om hvordan Hvidovrevej og bymidten kan forbedres og få større bykvalitet og liv. Det fortjener Hvidovre, slutter 60 års fødselaren.