Herredyst og sejr i Køge
Den kloge narrede den mindre kloge, da Roskilde Hånbolds herrer i søndags vandt 18-19
Hvad Roskildes håndboldherrer manglede i bredde og træningstilstand, blev opvejet af kampånd og snuhed, da holdet i søndags mødt og besejrede Køge-Rishøj på udebane.
- Vi var oppe mod en bedre og måske især breddere trup, da vi har mange skader og folk på ferie. - Men gutterne kæmpede helt fantastisk og spillede klogt ved at trække tempoet ud af kampen og slå til på de rigtige tidspunkter, fortæller træner i Roskilde, Brian Roos.
Forsvaret tog fra
Han roser navnlig indsatsen i forsvaret som værende fornem og giver topkarakter til keeper Stian Christensen.
Men på mange måder var det ikke en specielt god håndboldkamp. Vi vandt mere på fight end fantastisk spil.
Til Roskilde-holdets held dækkede Køge-Rishøj offensivt, og det gav mulighed for gennembrud og stregindspil.
I skyttens tegn
- Godt for os, da vi ikke havde nogen storskytter med. Under normale omstændigheder kan Henrik Olsen godt hugge fra distancen, men på grund af dårlig skulder spiller han kun forsvar, oplyser Roskilde-træneren.
Han og spillerne ligger til på 3. Division østs tredjeplads og spænger en weekend over, inden det går løs igen lørdag 7. Februar ude mod Mørkøv.