Børnene hopper i forklædet
På den Etniske Madskole i Hvidovre bruger 8-12 årige børn med forskellige kulturelle baggrunde fire dage af deres ferie på at lave ernæringsrigtigt mad, lære om traditioner fra hele verden og dyrke motion. - I løbet af de fire dage skal børnene bl.a. bage, snitte, hakke og smage alverdens madvarer. De får indblik i, hvor maden kommer fra, de får fingrene i råvarerne og oplever, hvordan man laver mad helt fra bunden. Derudover skal vi også besøge en gård og lave forskellige former for fysisk aktivitet, siger Anina Kjær, ansvarlig på den Etniske Madskole. De Etniske Madskoler er en lillebror til de almindelige Madskoler, som Landbrug & Fødevarer og 4H har arrangeret siden 2004. De første Etniske Madskoler så dagens lys for første gang i 2006. - I Danmark lever mange forskellige kulturer side om side uden at have megen kontakt med hinanden. Erfaringerne med de tidligere Etniske Madskoler viser, at blot dét, at mennesker mødes, skaber større forståelse og respekt overfor hinanden og hinandens forskellige baggrunde, siger Line Damsgaard, Projektkoordinator på Madskolerne. Tilmelding til den Etniske Madskole i Hvidovre kan ske gennem Tine Bayer, tlf.: 36 39 32 81 eller mail: yer hvidovre.dk . Prisen er 50 kr. for at deltage for alle 4 dage. Tilmeldingsfristen til Etnisk Madskole er den 25. januar.