Tab dig på en god måde

Hvis man vil tabe sig, må man først tænke sig lidt om. Man må se sin livsstil efter i sømmene både hvad madvaner og motion angår. Og finde en kur og madplan, som tillader, at man stadig kan spise lækker og velsmagende mad - og ikke behøver at ¿lide¿ og gå og sulte. Så prøv at finde frem til ændringer, som er gode for din vægt og sundhed. Noget du har lyst til. Og noget, der er realistisk i din hverdag - ikke kun de næste 14 dage. Frugt og grønt Og det behøver ikke at være så svært. Følger du de otte kostråd, som Fødevarestyrelsen anbefaler, og bevæger dig mere end 30 minutter om dagen, kan du få et langtidsholdbart vægttab og en sundere livsstil. Din krop vil få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, som sænker risikoen for at få livsstils-sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Spis 600 gram frugt og grønt om dagen. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag. Spar på sukker. Spar på fedt. Spis varieret. Sluk tørsten i vand. Og vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, lyder rådene i store træk. Normalt svarer én frugt eller grøntsag til 100 gram. Så 600 gram frugt og grønt får man ved at spise seks om dagen. Det skal være en blanding af både frugt og grønt, og man skal variere med mange forskellige slags. Frugt og grønt indeholder som regel få kalorier, derfor kan man spise temmelig meget uden at tage på. Start med frugt Start eventuelt dagen med at få lidt frugt ind i morgenmaden. Brug frisk frugt skåret i små stykker sammen med f.eks. havregryn, cornflakes og yoghurt. Eller drik et glas frugt- eller grøntsagsjuice. Dagens mellemmåltider kan bestå af gulerod, æble, pære, banan, bær, bladgrønt eller lidt tørret frugt. Og til frokost kan indgå salat, råkost, tomat, agurk eller et stykke peberfrugt, et æble en appelsin eller kiwifrugt. Til aftensmaden er der mange variationsmuligheder. Grøntsagerne kan ovnbages, lynsteges eller stuves. Grøntsager er også gode i kødsovs og i supper. Og der er et hav at vælge imellem: gulerod, rødbede, selleri, pastinak, broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål grønkål, bælgfrugter som ærter og bønner er nogle af dem. Til dessert kan serveres frisk frugt, frugtgrød eller frugtsalat. Fisk og fedt Spis fisk to gange om ugen til det varme måltid. Eller en gang om ugen til måltidet og som frokostpålæg næsten hver dag. Varier mellem forskellige fiskearter. Er du ikke til ben i fisken, kan fiskehandleren filetere fisken for dig. Du kan også køb fisk fosset i blokke. Egnet som fiskepålæg til frokosten er marinerede sild, makrel i tomat og torskerogn. Spis også gerne skaldyr som krebs, rejer eller muslinger. Spis 75 gram fuldkornsprodukter hver dag, f.eks. rugbrød og havregryn, og spar på det hvide brød. Spis gerne kartofler hver dag. De kan udskiftes med ris eller pasta et par gange om ugen. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. Skær ned på fedt og vælg mager mælk, yoghurt og ost. Spis magert kød og skær det synlige fedt væk fra kødet på tallerkenen. Brug helst planteolie eller plantemargarine. Vand og motion Sluk tørsten i vand, og drik vand flere gange om dagen. Du har brug for ca. en til halvanden liter væske om dagen. Bevæg dig i hverdagen så meget som muligt. Sæt dig på cyklen til arbejde, tag trappen eller gå en tur. Find den motionsform, du bedst kan lide. Det er en god ide at dyrke sport flere gange om ugen. Voksne skal røre sig mindst 30 minutter og børn mindst 60 minutter om dagen. Alle former for bevægelse, som øger pulsen, tæller med. Du kan læse mere om sund kost og slankekure på bl.a. netdoktor.dk og altomkost.dk. Der findes masser af bøger med spændende opskrifter på sund og lækker slankemad. Du kan også finde inspiration og gode opskrifter ved at søge under slankemad på internettet. Prøv også at kikke på opskrifter fra middelhavskøkkenet eller det asiatiske køkken. (LNB)