Hvorfor valgte jeg spansk A-niveau?

TEENAGEBLOGGEN : Noget som virkede både meget nemt og enkelt at beslutte og som en i øvrigt utrolig god løsning virker nu bare meget dumt og ugennemtænkt! Hvis man har været så dum at vælge spansk som fremmedsprog, ved man, hvad jeg snakker om!
Det skulle være et så dejligt sexet og elegant sprog og kunne i det mindste ikke være mindre sjovt end tysk grammatik, tænkte jeg, da jeg valgte det. Men nu er jeg i 3.g, og selvom de ovennævnte ting viste sig at passe, så begynder rebet alligevel så småt at kunne mærkes stramme på min hals.
For det kan godt være, det er et sjovere fag end tysk, men hvordan søren skal jeg kunne klare mig til en eventuel mundtlig eksamen, når jeg ikke kan tale sproget?
En mundtlig eksamen varer vist 20 minutters tid, og i min verden er det sindssygt lang tid, når man kun kan sammensætte meget små sætninger!
Jeg må indrømme, at jeg ikke har været den flittigste elev under spansktimerne de sidste to år, men jeg mener nu ikke at skylden for mine manglende sprogkundskaber kun kan og skal tildeles mig selv.
Jeg har for eksempel ikke gjort en synderlig bedre indsats i et andet fag som er med et fremmedsprog, nemlig engelsk, men alligevel kan jeg tale dette sprog tusind gange bedre og forstå meget mere af, hvad der bliver sagt.
Hvordan hænger det sammen? Jo, jeg mener, at der er en klar fordel i at lære engelsk i forhold til andre sprog, fordi det er et sprog, som man ikke kun taler og hører fem timer hver uge i et klasselokale.
Man hører det også i fjernsynet, når man ser film og tv-serier, og når man spiller spil og surfer på nettet! Man hører det faktisk hele tiden.
Det gør man ikke med spansk, i hvert fald ikke når man lever i Danmark. Derfor er det min opfattelse, at det er meget nemmere at lære engelsk!
Det samme gælder i øvrigt for tysk, som jeg fortryder ikke at have taget. Og det hjælper ikke på humøret at de af mine klassekammerater, som faktisk tog tysk, kun skulle have det i halvandet år (i stedet for 2 og et halvt år som det er med spansk) og ikke engang kom op til eksamen, hverken mundtligt eller skriftligt!
Og med mit held ender eksamenslodtrækningen sikkert med det omvendte – at jeg skal op i både mundtlig og skriftligt spansk!
Jeg håber dog, at jeg kan slippe helt uden om, men hvis det er, vil jeg også være tilfreds med ”bare” at skulle op skriftligt. Jeg ved, at jeg dør ved en mundtlig eksamen, så det vil jeg helst helt undgå!