De ældre er vinderne
Hvidovre Kommune har succes med LEAN i hjemmeplejen. Mere tid til den enkelte borger ¿ "LEAN er bare sund fornuft", siger kommunen
Derfor har politikerne sikkert klappet i hænderne, da man fik besked om, at Hvidovre Kommune af Indenrigs- og Socialministeriet er bevilget 245.880 kr. til et projekt omkring LEAN i hjemmeplejen. Pengene er godt givet ud. Selvom støtten officielt først er bevilget nu, har hjemmeplejen nemlig gennemført LEAN-projektet i 2009. Og man er ikke blege for at melde ud, at der er blevet mere tid til den enkelte borger. - Vi har effektiviseret vores arbejdstid og vores kørsel. Projektet er en klar succes, som kommer de ældre til gode, fortæller Bettina Hardt-madsen, udførerchef i hjemmeplejen. Det er især tiden i bilerne og tiden, der bruges på administrative opgaver, hjemmeplejen har optimeret. - I sidste ende gælder det om at finde tid til flere besøg med de ressourcer, vi allerede har. Det kan lade sig gøre, fordi vi har ændret planlægningen af sygeplejerskernes kørsel. Hvor ruterne tidligere har været planlagt lidt mere tilfældigt, er kørslen nu organiseret, så man samler besøg hos borgere, der bor tæt på hinanden. LEAN er bare sund fornuft, siger udførerchefen. Hvidovre Kommune tør ikke sætte tal på, hvor megen mere tid, borgeren har fået ud af LEAN-metoderne. - Vi er først nu rigtig gået i gang med at bruge de nye systemer og har endnu ikke evalueret på vores tid. Men vi har fået mere tid hos borgeren, det er helt sikkert, siger driftsleder Anette Elm. Tidligere har det været sådan, at 20 sygeplejersker har kunnet sidde ved telefonen i samme telefontid kun for at vente på, at telefonen ringede. Projektet har peget på, at det er smartere, hvis færre betjener telefoner, så der frigives flere hænder i ¿marken¿. - Vores sygeplejersker bruger rigtig mange ressourcer på dokumentation, men nu er vi blevet mere stringente og har samlet de administrative opgaver til nogle enkelte sygeplejersker, mens de resterende kan varetage andre opgaver. Det sparer os også for en masse tid i sidste ende, siger Bettina Hardt-madsen. Hvidovre Kommune havde i øvrigt søgt Indenrigs- og Socialministeriet om hele 2.301.448 kr. fra puljen ¿Bedre ældrepleje¿ fordelt over 14 projekter, men fik kun støtte til dette ene ¿