Jeg er glad for at være døv

Foto: Per Rudkjøbing Rikke Zanchetta er 36 år og bor i Roskilde med sine to piger på fire og seks år, der ind i mellem er hos deres far, som hun ikke længere bor sammen med. På mange måder ligner det en tilværelse, som mange andre har. Der er dog den væsentlige forskel, at Rikkes liv er uden lyd. Hun er nemlig en af Roskildes cirka 80 døve. - Jeg er glad for at være døv. Jeg har jo aldrig prøvet andet, fortæller den 36-årige mor via tolken, som er bestilt i dagens anledning og som ikke tidligere har mødt Rikke. Ved bordet sidder også Rikkes søster, der er hørende og mestrer tegnsprog. Men hun bliver ikke brugt som tolk for storesøsteren. - Jeg bruger altid tolk, når det er nødvendigt, f.eks. ved møder i min datters skole og hos lægen. Jeg bruger kun familien til at tolke i nødsituationer. Det har jeg det bedst med, fortæller den enlige mor, der blev født lidt for tidligt og har været døv siden da. Hverken hendes mor, far eller tre søskende, der alle bor i eller tæt på Roskilde og er en stor del af hendes liv, er døve.

Døv sundhedsassistent

- Efter at have gået i skole i Ringsted sammen med andre døve og have været på efterskole i Nyborg, tog jeg en uddannelse som social- og sundhedshjælper i Aalborg. Der boede jeg i 10 år og arbejdede med handicappede døve. Men efter jeg fødte mit første barn, flyttede jeg tilbage til Roskilde, hvor jeg er vokset op, for at være tættere på min familie, forklarer Rikke Zanchetta. Hun har også arbejdet i Nærum, hvor hun plejede ældre døve, men turen blev for lang i hverdagen, og det er ikke lykkedes den døve social- og sundhedshjælper at finde arbejde i Roskilde. - Det er svært at finde noget, der passer til betingelserne.

Tosprogede børn

Livet i en småbørnsfamilie er gerne en larmende fornøjelse med skrig, skrål, sang og gråd. Og selvom Rikke Zanchetta ikke kan høre lydsporet på sine børn, kan hun godt mærke, når hun skal bede dem være mere stille. Hun havde ikke nogen bekymringer om at børnene, der kan høre, også skulle blive født døve. - Det tænkte jeg faktisk ikke på. Børnene fangede hurtigt tegnsprog, og man anbefaler jo i forvejen babytegn til små børn, der endnu ikke har et sprog. Jeg synes, det er en gevinst, at de er vokset op i to kulturer, både den hørende verden og en verden med tegnsprog. De fungerer godt med det og er gode til at veksle således, at når de mangler et ord på tegnsprog, så siger de det og omvendt, fortæller moderen om sine to døtre, der har et sprog, der ikke afslører, at de ikke taler med deres mor derhjemme. - De får en del talepåvirkning uden, at jeg har gjort noget særligt for det. De bliver passet en gang om ugen af deres mormor og er sammen med fætre og kusiner. Og så har jeg været heldig, at pædagogerne i Børnehuset Dommervænget og Hedegaardenes Skole har meget fokus på sproget i kraft af, at det er et område med mange tosprogede børn. Det er mine piger jo også i en forstand.

Taler via teknik

Teknologiske værktøjer er en vigtig del af Rikke Zanchettas hverdag. Blinkeanlæg fortæller hende, når det ringer på døren og en babyalarm, der vibrerer afslører, hvis et af børnene græder om natten. Ikke mindst er der MSN, Facebook, videotelefon og web-kamera, som holder hende i kontakt med familien og de døve venner, der er spredt over hele landet og på Island. - Jeg bruger min mobil, som jeg kan tale tegnsprog igennem, rigtig meget. Når jeg går på gaden og taler i den, kan folk godt komme hen og sige til mig, at det er smart, fortæller den 36-årige mor, der medgiver, at kommunikation med hørende er en af de store udfordringer. - Mange ved ikke særligt meget om døve. Men der er jo mange informationer på internettet og f.eks. på www.tegnsprog.dk kan man se en masse tegn. Det vigtigste er at holde øjenkontakt, bruge mimik og kropssprog. Og eksempelvis skrive på små sedler, opfordrer Rikke Zanchetta, imens to kanariefugle i køkkenet næsten overdøver tolken. - Ja, jeg kan jo ikke høre dem, smiler hun. - Jeg kan heller ikke høre min datters stemme, men min mor siger, at hun har en flot sangstemme, fortæller den stolte mor, der ikke er tynget af ikke at have del i livets lydspor. - Jeg kan jo få tolket musik, og når jeg har høreapparat på, kan jeg fornemme rytmen lidt. redaktion@roskildeavis.dk