Skøjtehallens navn sat på auktion
Nyt sponsorsamarbejde mellem QXL og Hvidovre Ligahockey giver muligheder
De varer, som klubben kan sælge, kan komme fra virksomheder og private. Alt kan i princippet sponseres til auktionen, og alt overskud fra auktionen går til Hvidovre Ligahockey. På auktionen i januar udbydes endvidere stadionnavnet, hockeyevents, VIP billetter, en fest for 20 personer og meget mere. Klubben giver modydelse for de sponserede varer i form af bandereklamer, skiltereklamer, reklame på spilledragt, billetter til kampe m.v. Første auktion er sidst i januar. Klubben skal samle varer til en samlet udsalgsværdi på kr. 1.000.000 til hver auktion. Varerne kan være serviceydelser, gavekort, restparti, nyvarer, udstillingsvarer, vareprøver m.v. Dette er en mulighed for at støtte op omkring ishockeyen i Hvidovre og samtidig gøre opmærksom på sin virksomhed, sine produkter og samtidig få betaling i form af sponsorydelser for varerne. Auktionen starter den 28. januar på qxl.dk. Hvidovre Ligahockey udbyder blandt andet signerede kamptrøjer, hockeyudstyr, signerede stave og meget mere.