Nyt samarbejde på tværs af kommune- grænsen
Hvidovre Kommune er gået med i et samarbejde med beboer- og grundejerforeninger i Hvidovre og Valby samt Valby Lokalråd
- På teknik- og miljøudvalgets møde den 6. januar 2010 foreslog jeg udvalget, at Hvidovre Kommune gik med i et samarbejde med beboer- og grundejerforeningerne og Valby Lokalråd, som hver har bevilget 50.000 kr., fortæller udvalgsformand Finn Gerdes... - Jeg foreslog, at vi indgik i samarbejdet og bevilgede op til 50.000 kr. - ligesom de øvrige har gjort. Det var udvalget enig i. Høringssvar til kommunen - Jeg er også blevet spurgt om borgerne kan sende deres høringssvar til kommunen, da borgerne jo ikke er en part i sagen og derfor ikke kan indgive høringssvar! Men det kan Hvidovre Kommune da kommunen er part i sagen! Hvidovre Kommune har sagt til borgerne, at de kan sende deres høringssvar til kommunen og vi vil så prøve få dem indarbejdet i kommunens høringssvar, som skal indsendes senest den 22. januar 2010, fortæller Finn Gerdes videre... Høringssvaret bliver koordineret med Valby Lokalråd og bliver forelagt økonomiudvalget den 18. januar 2010. - Jeg synes også, at det er groft, at man tilsidesætter Trafikstyrelsens eget notat om arealreservation fra oktober 2003, hvor man skriver, at banen skal føres i en tunnel fra Vigerslev Station til Brøndbyøstervej. Man stavnsbinder på denne måde nogle borgere, som vil få svært ved at sælge deres lejligheder og huse. Nogle steder på Vigerslev Alle vil jernbanen faktisk komme til at køre mindre end 20 meter fra blokkene, slutter Finn Gerdes...