Unge vandt iværksætterpris
Tre unge iværksættere fra Roskilde-egnen vandt med ideen Ivoteshopping People's Choice award ved Venture Cups, som er en iværksætterkonkurrence på RUC.
De vandt onsdag 20. januar i kategorien Service, der er den største af fem kategorier i konkurrencen, der lige nu bliver holdt rundt om i Danmark.
Ivoteshopping er en web-service, der tilbyder sine brugere at gå sammen i købekollektiver. Hver af disse kollektiver skabes omkring et produkt, som udvælges af brugerne.
Ved at sammen, skabes der grundlag for at kunne forhandle den lavest mulige pris på den pågældende vare.
Ivoteshoppings rolle er at finde en tryg og sikker måde at skabe og fungere i købekollektiver, der består af folk, der ikke nødvendigvis kender hinanden fra andre sammenhænge.
Handel gennem disse købekollektiver spås til at blive en seriøs konkurrent til den øvrige nethandel, der eksisterer i dag.
Holdet bag Ivoteshopping består af de tre studerende Rune Theill fra Hvalsø, Casper Christensen fra Osted og Nicolai Eilstrup fra Havdrup.
Venture Cup er universiteternes fælles konkurrence for ideer og forskning med forretningspotentiale.
Konkurrencen organiseres af syv danske universiteter og finder sted hvert år henover studieåret.
Venture Cup har et panel af jurymedlemmer der er håndplukkede fra toppen af det danske erhvervsliv,
De tre bag Ivoteshopping vil efter den positive modtagelse nu arbejde sig i retning af en lancering af web-tjenesten inden for en overskuelig fremtid. Man kan følge med i projektet på adressen www.ivoteshopping.dk.