Bilen ramt af vindstød
En bil med en kun 18 årig bilist bag rattet blev i onsdags ramt af et vindstød, da den kvindelige chauffør kørte på Amagermotorvejen. Kvinden var kl. 19.14 ved at overhale en lastbil, da hun mistede herredømmet over bilen. Bilen snurrede rundt og ramte autoværnet. Kvinden blev kørt på skadestuen, og ifølge døgnrapporten var der kun ringe materiel skade på køretøjet.