Indbrud i drabsvilla
Et par usædvanlig kyniske tyve brød natten mellem onsdag og torsdag ind i huset på Dybendalsvej 5 i Gundsømagle, en mand og en kvinde havde begået mord og selvmord.
- Tyvene er gået efter våben, siger Jens Møller Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi, der har været efterforskningsleder på drabssagen.
- De fandt en nøgle til et våbenskab, men det var tomt. For vi havde sørget for at våbnene var i sikkerhed.
- I stedet for forsvandt tyvene med et mindre kontant beløb i svenske penge.
Politiet havde afspærret stedet, men det var ikke under døgnbevogtning.
- Der er ikke normalt, at folk bryder ind på de steder, hvor vi arbejder. Jeg synes at det er usædvalig groft, siger Jens Møller Jensen.
Grunden til at politiet er sikkert på, at indbruddet og tyveriet er begået af to personer skyldes tydelige fodspor i sneen. Fodsporene førte dog ikke politifolkene til de to tyve.